• Salamancaerklæringen
  Erklæringen fra 1994 fastslår bl.a., at det er skolen, der skal tilpasse sig barnet og ikke barnet, der skal tilpasse sig skolen, og at det er alle børns ret at blive tilbudt et undervisningstilbud i deres lokale distriktsskole.
   
• Handicapkonventionen
  Konventionen er fra 2006 og ratificeret af Danmark i 2009. Den fastslår i de generelle principper bl.a. at vi i Danmark forpligtiger os på
  
  ”Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer, Ikke-diskrimination, Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet, Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden”, og at vi sikrer ”Tilgængelighed” i forhold til borgernes deltagelsesmuligheder uanset typen af handicap.
   
• Konventionen om Barnets Rettigheder
  Konventionen er vedtaget i FN i 1989 og ratificeret af Danmark i 1991. Konventionens indledning fastslår bl.a.  
  
  ”… at børn har ret til særlig omsorg og bistand, at familien som den grundlæggende enhed i samfundet og naturlige ramme for alle sine medlemmers og særligt børns vækst og trivsel bør gives den nødvendige beskyttelse og hjælp, således at den fuldt ud kan påtage sig sine forpligtelser i samfundet og at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø, i en atmosfære af glæde, kærlighed og forståelse”.
   
• Menneskerettighedskonventionen
  I FN regi fra 1948 og ratificeret som formuleret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af Danmark i 1992. 
  Her beskriver konvention nogle generelle forhold om den frihed, der er en ret for alle borgere i samfundet herunder også børn og unge. 

1. Få styr på begreberne, inden I går i gang
   Hvad forstår du ved inklusion, og hvad forstår dine kollegaer? Skal I lykkes med en inklusion indsats, er det vigtigt at få fastlagt, hvad I forstår ved inklusion og eksklusion. Det kan I gøre ved en dialog om begrebernes betydning i hver enkel pædagogs arbejde og i teamets samarbejde om inklusion. Sådan kan I få et fælles udgangspunkt for inklusion og dermed bedre kvalificeret inklusion.
    
2. Kvalificer jeres erfaringer og praksisviden med teori
   Pædagoger har mange kompetencer til at arbejde med relationer. Et godt råd er at kvalificere kompetencerne med viden om inklusion og eksklusion, så I forbinder handling og praksis med teori og viden. Det skaber det bedste udgangspunkt for inklusionsindsatsen for pædagoger og andre faggrupper i institutionerne.
    
3. Inddrag alle relevante aktører
   Udfordringer omkring inklusion er altid situeret. Hvis I vil lykkes med inklusionsindsatsen, er det afgørende, at I inddrager alle relevante aktører i jeres indsats - f.eks. ledelse, pædagoger, børn, forældre og andre, der er knyttet til dagtilbuddet eller institutionen

Videndeling og vidensudvikling er i fokus, når UC SYD arbejder med inklusion. Vores udviklings- og forskningsprojekter foregår i tæt samarbejde med institutioner, forvaltninger og kommuner. Her tager vi udgangspunkt i de konkrete udfordringer, I oplever og finder i dialog med jer den bedste løsning.

Vi kan

• støtte kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse i jeres institution – f.eks. med forskningsbaserede aktionslæringsforløb.
• samarbejde om forskningsinformeret videnudvikling, analyser og f.eks. diplomuddannelser for jeres medarbejdere i dagtilbud eller på institutioner i kommunen underbygget og støttet af nye forskningsaktiviteter
• samarbejde om et udviklings- eller forskningsprojekt under Socialstyrelsen, Undervisningsministeriet, andre statslige institutioner eller fonde.     

Vil I skabe en inkluderende kultur, skal I også have fastlagt jeres inkluderende strategier og jeres inkluderende praksis.

Få seks pointer fra docent og ph.d. Christian Quvang om hvordan pædagoger i teamsamarbejde kan understøtte inklusion i dagtilbud. Pointerne er et  resultat af et følgeforskningsprojekt for Undervisningsministeriet i Sorø Kommune.

Hvordan løser pædagoger den specialpædagogiske opgave og dermed også inklusionsopgaven i dagtilbud, SFO, skoler, klubber og dagbehandlingstilbud?

Hent viden og inspiration i forskningsprojektet Signalement af specialpædagogisk faglighed, som UC SYD har gennemført i samarbejde med BUPL.

At arbejde med relationer er helt centralt for pædagoger i dagtilbud og i andre institutioner.

Du kan  få mere viden, men også ideer til, hvordan du kan arbejde med relationer i praksis, i bogen Relationsskabelse af Anette og Søren Bøjgård Schleicher.

• Differentiér undervisningen i inkluderende læringsfælleskaber
  Den vigtigste enhed i skole og SFO er klassen eller gruppen. I det fællesskab er indsatser for mere inklusion og mindre eksklusion tæt knyttet til læring og trivsel. Som lærere og pædagoger er et af jeres vigtige mål, at børn lærer noget. Derfor har I fokus på, hvordan I organiserer læringen. Her er differentiering et vigtigt tema og en mulighed et redskab til at arbejde inkluderende læringsfællesskaber.
   
• Kvalificer jeres praksiserfaring med viden
  Et andet vigtigt tema og en udfordring i skole og SFO er tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af specialpædagogiske indsatser. Som lærere og pædagoger har I mange kompetencer i forhold til at arbejde med specialpædagogiske indsatser. Et godt råd er at kvalificere kompetencerne yderligere med viden om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering, så I forbinder handling og praksis med teori og viden. Det skaber det bedste udgangspunkt for den specialpædagogiske indsats og for at skabe optimale læringsrammer for de elever, der er i udsatte positioner eller har særlige behov.  
   
• Øg forældresamarbejdet
  En tredje udfordring i forhold til inklusion er forældresamarbejdet i og med klasser er komplekst sammensatte. Et godt råd er at skabe en løbende dialog med forældrene om mål og midler i forhold til at løse den obligatoriske inklusionsopgave med elevernes trivsel og læring. En øget inddragelse af forældrene som ressourcepersoner bidrager til et inkluderende læringsfælleskab
   
• Inddrag alle relevante aktører
  Udfordringer omkring inklusion er altid situeret. Hvis I vil lykkes med inklusionsindsatsen er det afgørende, at I inddrager alle relevante aktører i jere s indsats - f.eks. ledelse, SFO pædagoger, lærere, børn, forældre og andre, der er knyttet til skolen og SFO.

Videndeling og vidensudvikling er i fokus, når UC SYD arbejder med inklusion.

Vores udviklings- og forskningsprojekter foregår i tæt samarbejde med institutioner, forvaltninger og kommuner. Her tager vi udgangspunkt i de konkrete udfordringer I oplever og finder i dialog med jer den bedste løsning.

• Vi kan støtte kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse i på jeres skole – f.eks. med forskningsbaserede aktionslæringsforløb.
• En anden mulighed er forskningsinformeret videnudvikling, analyser og f.eks. diplomuddannelser for jeres pædagoger og lærere i skolen og SFO i kommunen underbygget og støttet af nye forskningsaktiviteter
• Vi kan også samarbejde om et udviklings- eller forskningsprojekt under Socialstyrelsen, Undervisningsministeriet, andre statslige institutioner eller fonde.    

Arbejdet med inkluderende læringsmiljøer er en proces, hvor inklusion ikke er et redskab eller en metode, men en måde at tænke på.

Filmkompagniet har produceret 21 film med de gode fortællinger som inspirationskilder til, hvordan I kan arbejde med eksemplariske inklusionsopgaver i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen. Filmen Inklusion i praksis på Tåsingeskolen er lavet i samarbejde med UC SYD.

Inkluderingshåndbogen er en manual, der afdækker skolens inklusionspraksis. Bogen identificerer en lang række indikatorer, der har betydning for skolens inklusion. Samtidig er Inkluderingshåndbogen en præsentation af en didaktik i forhold til, hvordan lærere, pædagoger og elever helt konkret kan arbejde med inklusion i skolens aktiviteter og fag, og med inddragelse af forældre, andre ressourcepersoner og foreninger i lokalområdet.

Inkluderingshåndbogen er en fordanskning af ”Index for Inclusion” Booth, T. & Ainscow, M. (2015): Inkluderingshåndbogen – udvikling af læring og deltagelse i skoler og andre sammenhænge. 3.udg. Oversat og bearbejdet af Christian Quvang & John Willumsen. Esbjerg: NVIE.

Arbejder I med læring og trivsel i skole og SFO, så arbejder I i feltet mellem almen pædagogik og specialpædagogik. Derfor er viden om og praktiske kompetencer indenfor specialpædagogik og om forældresamarbejdet nødvendigt. Det kan I hente særligt i to bøger, hvor den første vedrører skoleområdet og den anden SFO-området.

• Specialpædagogik – en introduktion. Quvang, C. (red). (2016). Hans Reitzels Forlag
• Inklusion – fra uddannelse til praksis – fra metoder til måder at tænke på, side 313 – 354. Quvang, C. (2015) i: Mogens Sørensen (red). Skole og fritidspædagogik. Akademisk Forlag.

Hvordan kan I etablere et inkluderende forældresamarbejde og hvordan oplever professionelle og forældre sådan er samarbejde?

I et flerårigt udviklingsprojekt har UC SYD gennemført en undersøgelse af udfordringer og dilemmaer knyttet til forældresamarbejdet Resultater af projekt er sammenfattet af Doris Larsen og Ole Steen Nielsen i rapporten Hvem skal tage teten – en evaluering af det inkluderende forældresamarbejde.

• Tag udgangspunkt i Lov om social service
  En af de store udfordringer på det sociale område er samarbejdet med andre professioner i inklusions sammenhænge. Her gør særlige forhold sig gældende f.eks. i forhold til myndighedsudøvelse. Et godt råd er at tage udgangspunkt i Lov om social service, da I her kan finde grundlag for indsatser om inklusion og eksklusion og ikke mindst få adgang til ressourcer af forskellig slags. Denne dobbelte funktion, dels som gatekeeper dels som ressourcekilde gør det sociale område til en vigtig aktør i arbejdet med inklusion.   
   
• Bevarelsen og udvikl sammenhængskraften i fællesskaberne  
  På det velfærdsmæssige område er der fokus på menneskers livsduelighed og spørgsmål om, hvordan organisatoriske processer på f.eks. arbejdspladser kan medvirke til social eksklusion. Social eksklusion har store menneskelige omkostninger og kan i mange tilfælde føre til socialpsykologiske og psykiatriske vanskeligheder for det enkelte menneske. Her er det vigtigt at fastholde inklusionsperspektivet. Dels fordi velfærdsprofessioner på det sociale område har det som opgave, men også fordi det samfundsmæssigt handler om at bevare sammenhængskraften i de menneskelige fællesskaber og ikke mindst støtte de ressourcer, der f.eks. i familien er med til at sikre børn og unges ve og vel.   
   
• Brug de velfærdsteknologiske muligheder
  I de senere år er der sket en stor udvikling i  teknologier, der støtter inklusion for udsatte børn, unge og voksne. Apps kan være med til at støtte borgere med særlige behov og i udsatte positioner. Et eksempel er den teknologiske løsning Show My Day app, der er udviklet til at støtte i struktureringen af den hverdag, der kan være svær at overskue.
   
• Inddrag alle relevante aktører
  Udfordringer omkring inklusion er altid situeret. Hvis I vil lykkes med inklusionsindsatsen er det afgørende, at I inddrager alle relevante aktører i jeres indsats - f.eks. børn, forældre, andre ressourcepersoner, professionelle og de ansvarlige myndighedsudøvere.

Videndeling og vidensudvikling er i fokus, når UC SYD arbejder med inklusion.

Vores udviklings- og forskningsprojekter foregår i tæt samarbejde med institutioner, forvaltninger og kommuner. Her tager vi udgangspunkt i de konkrete udfordringer I oplever og finder i dialog med jer den bedste løsning.

• Vi kan støtte kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse i jeres institution – f.eks. med forskningsbaserede aktionslæringsforløb
• En anden mulighed er forskningsinformeret videnudvikling, analyser og f.eks. diplomuddannelser for medarbejdere og ledere underbygget og støttet af nye forskningsaktiviteter
• Vi kan også samarbejde om et udviklings- eller forskningsprojekt under Socialstyrelsen, Undervisningsministeriet, andre statslige institutioner eller fonde   

Hvordan kan det dynamiske arbejde med implementering af en sammenhængende børne- og ungepolitik, som de udøvende professioner udfører, kvalificeres i den enkelte kommune? Et afgørende forhold omkring inklusion og eksklusion er Den lovbestemte Børn og unge politik, der revideres hvert fjerde år i forbindelse med kommunalvalget.

UC SYD har gennemført et forskningsprojekt, hvor vi har analyseret forskellige aspekter af børne- og ungepolitikken som kommunalt styringsredskab. Projektet er gennemført af Anette Nielsen og Gro H. Jakobsen med midler fra Socialstyrelsen, i samarbejde med flere kommuner og publiceret under titlen Børn og ungepolitik i kommunerne -  mellem intention og realitet.

Medborgerskab, rettigheder og indflydelse, frivillighed og ekspertsystemer, subkulturer, identitet og tilknytning er aktuelle temaer indenfor udsathed.

Du kan hente inspiration og viden om hvordan udsatte arbejder med temaerne i UC SYD’s projekt Stolthedsstafetten af Frank Bylov. Projektet er et ud af flere projekter som vi har gennemført i i samarbejde med Udviklingshæmmedes Landsforbund.

Hvordan løfter I kvaliteten i inklusionsindsatser på børn, unge og voksen området? På specialområdet er der med VISO som den lovdefinerede Nationale Videns og Specialrådgiverorganisation en særlig opgave i forhold til inklusion og rådgivning on inklusion. 

UC SYD har undersøgt hvordan specialister arbejder, når inklusion skal indarbejdes i indsatser på børne-, unge- og voksenområdet og kigget nærmere på hvad der er central for at øge kvalitet, sammenhæng mellem intentioner om mere inkluderende indsatser og f.eks den rådgivning der gives til professioner og kommuner. Du kan læse et sammendrag af rapporten om Vidensprojekt om inklusion i VISO.